Bluetooth-teknologien – den store guide

I dag kan man dårligt forestille sig, at Bluetooth-teknologien ikke eksisterede. Det har den naturligvis ikke gjort altid, den har kun været til rådighed siden 1996. Det er altså ikke mere end et par og tyve år siden, at det blev skabt.

Det skete, da de tre teknologi-giganter Ericsson, Nokia og Intel gik sammen i Lund om at skabe en fælles standard i forhold til trådløs forbindelse imellem computere og mobiltelefoner. Det var fuldstændigt revolutionerende dengang.

Navnet Bluetooth har særlig relevans for danskere. Det har det, fordi navnet simpelthen er navnet på herskeren over Danmark og Norge i vikingetiden cirka i midten af 900-tallet. Harald Blåtand hed han, og han havde nogle helt unikke kommunikationsevner for sin tid. Han formåede den vanskelige kunst, der var, at forene de to nordiske lande Danmark og Norge.

På grund af disse højtudviklede kommunikative og forenende evner valgte man at kalde denne nye teknologiske landevinding for Bluetooth. Logoet for Bluetooth forestiller da også et forenet rune-H og rune-B. Teknologien har således en meget stærk historisk person som navnebror, og symbolsk set giver det da også virkelig god mening at opkalde et stærkt og moderne kommunikationsmiddel efter Harald Blåtand.

På den måde forenes den nordiske vikingekonges veludviklede kommunikationsevner med nutidens enorme forbrug af trådløs kommunikation.

Bluetooth version 1

I slutningen af 1900-tallet blev den første version af Bluetooth lanceret. Denne første udgave havde følgende egenskaber:

• Udkom i 1999
• En hastighed på 721kbit/s
• Meget kort rækkevidde.

Bluetooth version 1.2

• Udkom i 2005
• En hastighed på 721 Kbit/s

Bluetooth version 2.0

• Udkom i 2004
• En hastighed på 2,1 Mbits/s
• Bagudkompatibel
• Rækkevidde: 10 meter.

Bluetooth version 2.1

• Udkom i 2007
• Hastighed: 3 Mbits/s
• Bagudkompatibel
• Rækkevidde: 10 meter.

Bluetooth version 3.0 (High Speed)

• Udkom i 2009
• Hastighed: 20 Mbit/s
• Bagudkompatibel
• Rækkevidde: 10 meter.

Bluetooth version 4.0 (Low Energy) (Bluetooth Smart)

• Udkom i 2011
• Hastighed: 24 MB.

Bluetooth version 4.1

• Udkom i 2013
• Hastighed: 24 MB
• Bagudkompatibel
• Rækkevidde: 100 meter.

Bluetooth version 4.2

• Udkom i 2014
• Hastighed: 24 MB
• Bagudkompatibel
• Rækkevidde: 100 meter
• Øget sikkerhed.

Bluetooth version 5

• Udkom I 2016
• Hastighed: 48 MB
• Rækkevidde: 300 meter
• Kræver ny hardware.

Bluetooth version 5.1

• Udkom i 2019
• Bagudkompatibel
• Med location finding (kan loalisere ting, der har en Bluetooth tracker på).

Udviklingen af Bluetooth

Som det fremgår af oversigten over de forskellige versioner af Bluetooth, så er der sket en stor og stigende udvikling over de relativt få år. Denne udvikling er gået hurtigere i de seneste år, end den gjorde til at begynde med. Det er det samme billede, der viser sig inden for alt andet elektronik.

Udviklingen går i et rasende tempo, og den går i retning af, at hastigheden, stabiliteten og rækkevidden øges, og strømforbruget sænkes. Præcis sådan, som vi brugere og samfundet gerne vil have udviklingen til at gå. Vi ønsker netop at kunne bruge elektronikken hurtigt og effektivt og samtidig spare på energien.

Med de nyeste versioner har vi nok slet ikke set de sidste endnu. Det bliver spændende at se, hvad den nyeste Internet of Things bringer med sig. Her kommer Bluetooth nok til at spille en betydelig rolle. Det kommer også til at stille en hel del større krav til Bluetooth, som det skal kunne leve op til. Ellers kommer det ikke til at fungere optimalt. Der er dermed lagt an til en endnu større udvikling.

Lydkvaliteten via Bluetooth

I takt med at Bluetooth er blevet både hurtigere og stærkere, så er kvaliteten på den trådløse overførsel også steget markant.

Det er dog stadig sådan, at den absolut stærkeste og mest stabile lyd fås via et kabel. Dette kabel kan være enten af kobber eller guld, hvis det skal være helt optimalt. Når lyden bliver overført trådløst, så kan det ikke undgås, at der bliver skåret i lydspektret både i top og i bund. Det er et vilkår.

Når det er sagt, så kan mindre bestemt godt gøre det for langt de fleste. Kvaliteten for trådløst overført lyd bliver konstant forbedret, og vi har nok ikke set det bedste endnu. Der arbejdes jo konstant på at forbedre elektronikken.

Desuden så vinder det praktiske og det bekvemme, når det kommer til lyde, der overføres via Bluetooth. Du slipper for at have lange strømkabler liggende i dit hjem, du kan høre musik hvor som helst, og du kan bevæge dig rundt, imens du hører musik. Det er simpelthen smart.

En ulempe er, at du kan opleve, at du kommer for langt væk fra enheden, sådan at lyden bliver afbrudt, eller at der er udfald af lyden. Det kan være generende. Med de nyeste versioner af Bluetooth er netop dette med rækkevidden og stabiliteten blevet opgraderet.

Det bedste, du kan gøre, for at optimere det trådløse lydbillede, du får, er at bruge elektronik af høj kvalitet. Det vil sige, at både højttalere, hovedtelefoner og de enheder, lyden bliver afspillet på, skal kunne afgive og modtage lyden så godt som muligt. Gør du det, kommer du meget tæt på den optimale lydoplevelse.

Overførsel med SBC, AAC, aptX og aptX HD

De fire nævnte forkortelser står alle for et format, eller en codec, som bruges til at komprimere lyden fra en enhed til en hovedtelefon.

• SBC: dette er ren standard-codec, som skal bruges på alle Bluetooth-produkter. Den understøtter lydkvalitet i 44,1 kHz og til 328 kbps. Det er et ret ineffektivt format, og lydkvaliteten er faktisk ret ringe.
• AAC: dette er det eneste Bluetooth codec, som også bruges til andet end trådløs overførsel. Det bruges blandt andet af Apple til Apple Music og i Apples iTunes butik. Lydkvaliteten svarer nogenlunde til en MP3, dog noget bedre komprimeret. Alle Apples produkter – herunder iPhone – understøtter AAC via Bluetooth. Formatet bruges også af andre producenter.
• aptX: dette codec nærmer sig Hi-Fi-lydkvaliteten. Det er baseret på 16 bit/44.1kHz, som svarer til et CD-format. I forhold til kvaliteten er det dog ikke helt CD-kvalitet. aptX er dog rigtig fint til at gengive kvaliteten fra for eksempel Spotify eller Deezer.
• aptX HD: dette er det nyeste codec, og det understøtter lyd i op til 24-bit/48kHz overførsel op til 576 kbps), hvilket ligger over CD-kvalitet. Det er den bedste kvalitet hidtil, men det er stadig komprimeret lyd, og for eksempel er alle frekvenser over 20 kHz cuttet væk.

Selv om der efterhånden er kommet en rigtig god kvalitet på den trådløse komprimerede lyd, så vil der altså stadig været et mindre tab af nogle frekvenser. Derfor vil et par høretelefoner med kabler altid kunne udkonkurrere et par trådløse.

Til gengæld er der flere fordele, der taler for den trådløse løsning. Især når du er på farten, er et par trådløse høretelefoner klart at foretrække. Sørg for, at de er af en god kvalitet, så du får så bredt et lydbillede som muligt.

Sikkerhed via Bluetooth

Da din Bluetooth-forbindelse er koblet op på dine øvrige online enheder, så er der en vis risiko for, at dine enheder kan blive angrebet. Denne sårbarhed har fået navnet Blueborne.

Den risiko, der er ved Blueborne, er dog begrænset, fordi det kræver, at angriberen er inden for din Bluetooths rækkevidde, og den kan indtil videre i hvert fald kun ramme en person ad gangen.

Men med de øgede rækkevidder stiger denne risiko for angreb tilsvarende. Hvis en angriber går målrettet efter for eksempel en virksomhed, så kan det lade sig gøre.

I det hele taget er det vigtigt, at du beskytter dig imod sådanne cyperangreb. Sørg for at få opdateret dine enheder regelmæssigt.

Ved de senere versioner af enheder og Bluetooth er der taget højde for sikkerheden i langt højere grad, end man gjorde tidligere. Det helt nye Bluetooth Mesh, som bliver en del af Internet of Things, har en masse smarte funktioner, og det er blandt andet også medtænkt det sikkerhedsmæssige.

Bluetooth som en del af Internet of Things

Der er ingen tvivl om, at Internet of Things bliver stort. Som i ubegribeligt stort. 5G er kun lige ved at blive etableret, og vi har slet ikke set omfanget af det endnu.

Der er vist heller ingen tvivl om, at Bluetooth bliver en meget vigtig del af denne udvikling. Som i uundværlig. Det er jo den måde, som elektronik kommunikerer med hinanden på. Derfor vil du fremover komme til at se kommunikationschips på en lang række elektroniske enheder.

Det er ikke kun online enheder, der vil kunne blive styret via Bluetooth, det er stort set alle. Dit køleskab vil for eksempel selv kunne bestille mere mælk. Det kan også være genstande, der ikke er elektroniske, der kan kobles på dine enheder. Dine løbesko vil for eksempel kunne give dig en besked om, at det er tid til en løbetur og derefter give dig data om denne og andre løbeture.

Det bliver på mange måder en revolutionerende udvikling, der meget snart bliver en del af vores hverdag. Det er på en gang både meget spændende og ret skræmmende.

Det bliver kommunikation i en grad, som gamle Harald Blåtand af gode grunde ikke kunne have fantasi til at forestille sig. Det kan jo være svært nok for os at forestille os.